I aftes var der i Odense, Århus og København demonstrationer mod danske avisers genoptrykningen af Jyllands-Postens tegninger. Men mange danske muslimer ville ikke deltage i demonstrationerne.

Af Batulo Abdirahman og Tûrkan K

Da Jyllands-Posten i september 2005 offentliggjorde de 12 karikaturtegninger af Profet Muhammed, var danske muslimer enige om at demonstrere imod det. Men anden gang, 13. februar 2008 hvor alle danske aviser offentliggjorde den ene af karikaturtegningerne, var der mange som talte imod at deltage i demonstrationerne.

Demonstrationer løser ikke noget
Det Islamiske Trossamfund, som var dem, der var i front sidste gang tegningerne blev offentliggjort, holder denne gang lav profil og deltager ikke i demonstrationen i dag.

»Vi er imod demonstrationen i Odense, fordi vi ikke synes en demonstration er en god løsning. Derimod synes vi at dialog vil kunne være løsningen«, siger Abu Amin som er med i bestyrelsen i Det Islamiske trossamfunds bestyrelse i Odense.

Imam Abu Hassan, som er fra Vollsmose, er enig med Abu Amin.

»Demonstrationen hjælper ikke. Fordi danskere ikke vil kunne forstår os. Muslimer har gjort alt hvad de kan gøre. Sidste gang demonstrerede vi, men vi opnåede ingen forståelse eller respekt. Hvilket man i dag tydeligt ser når alle Danmarks aviser vælger at bringer karikaturtegningerne«, siger Imam Abu Hassan.