Regeringens dobbeltmoral
Regeringens dobbeltmoral(hed) er kommet i lyset, da de viste en stærk modstand mod Domstolsstyrelsens vejledning, hvilke er for tørklæde ved domstolene. Regeringen insisterer på et tørklæde-forbud ved retssalene. Men for at dækker deres hykleriske kampagne og hetz mod en mindretal gruppe i befolkningen, altså muslimerne, kaldte de kampagnen for ”forbud mod religiøse symboler”.
Af Batulo Abdirahman
Racisme er udefra menneskerettighedens fortolkning, hvis man bestemt kører hetz mod en bestemt gruppe. Det er racisme, når man kriminaliserer en bestemt gruppe, der er lovlydige, og dermed sender budskabet:
I ser forkerte ud. I skal se sådan og sådan ud for at blive ligesom os
Racisme er det specielt, når det er noget, som personen ikke kan lave om. Noget som er bestemt af naturen ”Gud” såsom hudfarve, kultur og religion.
Hvorfor skal tørklædebærende Maryam, der har læst jurastudiet, og samtidig er kvalificeret til en stilling som dommer særbehandles, bare fordi hun ser anderledes ud?
Skal hendes tro, hvilket er hvem hun er, står i vejen for hvad hun vil opnå ”hendes rettigheder”?
Hvad er der specielt ved en arbejdsgiver der diskriminere, når selv vores statsoverhoved diskriminerer?
Den negativretning som regeringen fører samfundet hen ad, kan tydeligt ses ved en rundspørgsel, hvilket Politiken har lavet blandt 315 unge muslimer, der er i gang med eller færdige med en videregående uddannelses, hvilke i større omfang ønsker at forlade deres kære Danmark.
65 procent af de adspurgte have svaret, at de i høj eller nogen grad overvejer at flytte til udlandet, når diplomet er i hus. Og 81 procent af de 315 adspurgte ønsker sig at flytte til et andet land på grund af den tone, som danske muslimer omtales med i værdidebatten
Min konklusion er så, hvis vi gerne vil have ordentligt integration i Danmark, hermed kommer i tale med hinanden, og vil virkelige godt med det dansk samfund, burde vi så ikke ændre netop den TONE, som forhindrer det. For hvad godt er det for Danmark, hvis disse velintegrerede unge, gerne vil forlade landet efter endt uddannelsen?
Vi er alle sammen danskborger, der føler Danmark som værende deres hjem. Derfor forstår jeg ikke, hvad det der ”værdikamp” som regeringen vifter med, nu skulle betyde. Den ”kamp” som regeringen har udråbte, synes jeg er overdrivelse. Sandheden er, at danske muslimer ikke vil pådutte dansker at blive muslimer. Danske muslimer vil bare anerkendes som mennesker og ligeværd som alle andre dansker. Dermed vil de være med til at opbygge og udvikle det danske samfund, som de ligeså vel føle er deres. Men dette har de desværre ikke mulighed for, så længe de fjendtliggøres i samfundet.
Kilde: Politiken
Unge muslimer overvejer at flytte
Flertal imod tørklæder i retssale
Dommertørklædet og de to regimenter
Kom nu….
Prøv at læst Arbejderbevægelsens Erhvervsråds undersøgelse, der siger at flere og flere føler sig bedre integreret.
Forhold dig til at Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup udtaler flg.:
»Religøse eller politiske symboler må ikke stå imellem borgerne og retssystemet, men det vil nogle borgere uden tvivl føle, hvis dommeren bærer tørklæde, kalot eller turban. Dommerne går netop med uniform, fordi de træder ud af rollen som privatperson og ind i rollen som dommer, når de går ind i retssalen«, siger retsordfører Karen Hækkerup (S).
Forhold dig til at Dommerforeningen har udtalt:
“Dommere bør i enhver henseende fremstå neutralt og derved understøtte den nødvendige tillid til, at den dømmende magt udøves alene på grundlag af loven”
Efterhånden minder visse muslimers reaktion om den måde Militant Black Guy opfører sig, når han laver skjult kamera med hvide mennesker…. han misforstår ALT og ser racisme i alle forhold…. http://www.militant-black-guy.com/
Hej Batulo
Personligt synes jeg det var fint nok at vedtage ved lov at religiøse og politiske symboler ikke har sin plads i nogle offentlige embeder og deri må jeg erklære mig enig med Karen Hækkerups formulering af “lmnord”.
Jeg har endvidere ikke noget specielt imod et muslimsk tørklæde andet end de er et udtryk for religiøsitet, men folk skal selvsagt selv bestemme hvad de vil have på af tøj i deres fritid. Jeg synes bare det er ærgeligt at nogen mennesker i den grad har behov for at “flashe” deres religiøse overbevisning overfor alle andre mennesker. De kunne vel lige så godt gå rundt med et skilt med påskriften “jeg er troende!”. Jeg synes faktisk at den eksplicite form for religiøsitet (ved at udtrykke det ved tydelige og udadvendte religiøse symboler) kan kaldes religionsporno. Hvorfor skal vi møde hinanden som religiøse overbevisninger og ikke som almindelige mennesker? Skal jeg gå rundt med forskellige “skilte” som fortæller at jeg ikke tror på nogen guder? Personligt synes jeg ikke det. Folk skal som sagt selv have lov til at bestemme det.
Men derudover så er der rigtig nok en tone der er problematisk. Den kommer ikke til udtryk ved det specifikke eksempel at forbyde religiøse og politiske symboler i et specifikt offentligt erhverv, men den kommer til udtryk ved enkeltepolitikere, andre debattører, og som sådan egentlig DF som helhed.
Vh.
Søren Svendsen
@ Imnord
Jeg kan ikke se point i, hvorfor religiøse menneskers personligrettigheder afgrænses med det eneste begrundelse ” Nogle borgere vil ikke bryde sig om det” som Hækkerup siger. En religiøse person “tørklædebærende f.eks” kan da skelne mellem hendes privatliv og hendes erhverv som dommer. Om personen er neutral eller ej, kan ikke bevises kun vha. personens tøjstil. Hvordan personen er klædt på ”i nogle tilfælde”, burde ikke være det alt afgørende, men derimod burde det alt afgørende være, hvordan personen opfører sig (om hun/han overholder loven).
Om man viser tillid til en domme eller ej, er individuelt. Hvis jeg nu var racister, der hadede hvide folk, vil jeg få mistillid til en dommer, bare fordi han/hun var hvide. Eller hvis jeg var en racister, der hadede muslimer, vil jeg selvfølgelig ikke synes om en tørklædebærende dommer. Og det samme med en jødisk dommer, der bar kalot.
Min holdning er, at vi aldrig vil se ens ud. Vi er FORSKELLIGE, og derfor burde der være plads til forskellighed, også i dommerstolen.
Din sammenligning af dansk muslimer med MBG er jeg ikke enig i. Danske muslimer har det godt med almindelige dansker, altså dem de møder i hverdagen (jeg har sjældent mødt direkte racisme på arbejdsmarkedet, skolen etc.). Der sker utrolige meget hetz imod muslimer i Danmark fra politiker (og ikke altid fra de øvrige dansker), og det er ikke bare en reaktion danske muslimerne udvise. Hvis ”visse muslimer” reagerer imod racisme, så synes jeg er meget positivt, og det er på den måde, man komme racisme til livs.
Det er jeg glad for at høre, MEN hvor mange procent er ”flere”, altså hvor mange procent ud af hvad? Er det 1 %, 2% etc. ud af alle muslimer i Danmark, der føler sig “bedre integreret”…
Tak for besøget og for at udtrykke din mening
Peace
Hej Batulo
“Om man viser tillid til en domme eller ej, er individuelt. Hvis jeg nu var racister, der hadede hvide folk, vil jeg få mistillid til en dommer, bare fordi han/hun var hvide. Eller hvis jeg var en racister, der hadede muslimer, vil jeg selvfølgelig ikke synes om en tørklædebærende dommer. Og det samme med en jødisk dommer, der bar kalot.
Min holdning er, at vi aldrig vil se ens ud. Vi er FORSKELLIGE, og derfor burde der være plads til forskellighed, også i dommerstolen.”
- der er så sandelig en væsentlig forskel på at vi ser forskellige ud fordi den ene er mindre eller mere mørk, rød, gul i huden end den anden til at vi klæder os med noget forskelligt tøj. Og endvidere at noget tøj kan siges at være meget tydelige symboler på en bestemt religiøs eller politisk overbevisning.
Du har ret i at det væsentligste er at fx dommeren agerer efter de fastlagte regler. Det er jo nu engang det det først og fremmest handler om. Men du vil altså gerne tillade en form for symbolisme. Synes du så der skal være fri buffét for hvilke symboler man kan vælge at udvise? Buddhistisk munkeklæder, amish jakkesæt, scientology “fri stresstest”-badges, et hagekors, hammer & segl, KKK-kutte, “white-supremacy”-badges osv osv. Man kan jo blive ved i uendeligheder med forskellige eksempler på forskellige former for symboler folk eventuelt “burde” have rettighed til at bære; “Vi er FORSKELLIGE og derfor burde der være plads til forskellighed, også i dommerstolen”. Vi er forskellige ja, men jeg mener alligevel at vi må indføre nogle standarder i nogle offentlige erhverv, som dommererhvervet.
Vh.
Søren Svendsen
Mht. undersøgelsen omkring udlændiges integration, så findes den her :
http://www.ugebreveta4.dk/2008/200818/Baggrundoganalyse/IndvandrerneNyderDetGodeLivIDanmark.aspx
Den viser forskelle mellem hvor godt integreret udlændinge føler sig i hhv. år 2000 og 2008.
Den positive trend skyldes dels at flere er i arbejde, pga. højkonjunkturen, men også den frie debat.
Mht. hvorvidt dommere bør kunne pryde sig med religiøse, politiske og andre symboler, så mener jeg at det ikke skal være tilladt, da der skal være størst mulig tiltro til at domstolen dømmer uafhængigt af dommerens personlige overbevisning.
Hvis en dommer ikke er i stand til at lægge sit symbolen i forbindelse med domshandlingen, så viser han/hun sig jo netop IKKE i stand til at skelne mellem sin tro/politiske overbevisning.
Din konspirationsteori ( “deres hykleriske kampagne og hetz mod en mindretal gruppe i befolkningen, altså muslimerne” ) er der ikke meget hold i.
Fordi :
* Der er bred opbakning til det (jvf. Karen Hækkerup, Soc.Dem)
* Regeringen ikke har noget imod at folkevalge politikere suverænt vælger beklædning
* Der er ikke regler om at at ikke dømmende personer i retsalen ikke må bære slør o.lign. (dvs. eks. advokater….)
* Man vil ikke lave regler for sygeplejerske, politibetjente etc.
Det er derfor jeg egentlig finder sammenligningen til MBG relevant. Der er alle muligheder for at vise sit religiøse tilhørsforhold i samfundet, men pga. det ene sted hvor der insisteres på at henvise religionen til knagerækken udenfor, da findes belæg for at tale om hetz….
@ Søren Svendsen
Jeg vil første og fremmest sige, at det er svært for dig at forstå, hvad tørklædet betyder, fordi du ikke har prøvet at gå med tørklæde. Derfor hvis du gerne vil forstå, hvad tørklæde er for noget, skal du selv gå med tørklæde eller spørge nogen, der selv går med tørklæde, hvordan de har det.
Jeg er uenig med din fortolkning af tørklædet. Du siger om folk, der bærer tørklædet ”flasher deres religiøse overbevisning overfor alle andre mennesker” men sagen er, at de tager tørklædet, for at adlyder deres Gud, og ikke for at siger til folk, at man er bedre end alle andre mennesker eller for at vise at man er troende.
Tørklædet er ikke ligesom et skilt. Eftersom din opfattelse af tørklædet er ligesom et ”skilt”, kan jeg godt forstå, hvorfor du synes, man måske burde forbyde tørklædet ved offentligsteder.
Jeg er efterhånden træt af, at hele tiden skulle forklare ting til folk, der ikke er villig til at forstå det.
NB! Jeg beklager dybt at svare tilbage sent. Velkommen og tak for at give din mening
@ Søren Svendsen
Der er nogen forsker indenfor ’racisme’, som sammenligner religion og hudfarve, hvilket jeg i vis grad er enig med
Nej, jeg synes ikke, der skal være frit for hvilke slags symboler, man måtte bærer i offentligheden. Dermed kan jeg heller ikke se lighed mellem religiøse symboler og racistisk/politisk symboler. Der er indlysende symboler såsom hagekors, skilt med Usama bin Laden, KKK-kutte, symboler der diskriminerer andre folkeslag o.l., og dem skal man selvfølgelig forbyde.
Jeg er enig med dig. Men mener bare, at “standardiseringen” burde indføres nøje, ved at undersøger symbolets historie og nutids brug.
@lmnord
Tak for linket
Jeg synes bare, der burde gøres forskel mellem politiske symboler og religiøse symboler. For mig er der forskel mellem tørklæde eller kors og hagekors.
Jeg synes det er ok, at forbyde et symbol, hvis det diskriminerer folk. Men kan ikke se point, at forbyde et symbol der ikke diskriminere nogen eller gør den stor forskel.
“Jeg er uenig med din fortolkning af tørklædet. Du siger om folk, der bærer tørklædet ”flasher deres religiøse overbevisning overfor alle andre mennesker” men sagen er, at de tager tørklædet, for at adlyder deres Gud, og ikke for at siger til folk, at man er bedre end alle andre mennesker eller for at vise at man er troende.”
- forskellige troende har forskellige årsager og argumenter (og mange flere årsager og argumenter). Det er ikke på baggrund af at være ignorant, at jeg mener at det er at “flashe”. For mange gælder det også at det er en identifikation. De udtrykker en stolthed over deres religion. Argumentet med guden for jo folk til at se “undertrykkelse”, da det jo i en ikke-troendes perspektiv er en befaling der er lavet af mænd (99% af alle religioner er jo lavet af mænd). Og således bliver det en “kontrol” af kvindekroppen (det skal selvfølgelig også siges at de fleste religioner også indeholder tanker om en “kontrol” af mandekroppen, men i de fleste religioners tilfælde er det oftest “kontrollen” af kvindekroppen der er den mest aktive). Og jeg tror personligt at det er derfor at mange troende har rykket deres årsager og deres argument. Nemlig for at komme ud af den “patriakalske” skygge. Og på den måde bliver det symbol på identitet og kultur. Det inaktive skilt bliver et aktivt skilt.
“Tørklædet er ikke ligesom et skilt. Eftersom din opfattelse af tørklædet er ligesom et ”skilt”, kan jeg godt forstå, hvorfor du synes, man måske burde forbyde tørklædet ved offentligsteder.”
- lige meget hvilken årsag den troende har at tage det ene eller det andet symbol på er symbolet stadig et symbol. Forskellige trosretninger har i varierende grader symboler der er mere eller mindre “aggresivt”, forstået som hvor udadvendt de er. Men et af de væsentligste elementer ud fra et sociologisk perspektiv, er at symbolerne er der er for at udtrykke religionen, for at man, som enkeltindivid, ved hvem der er hvad. Og dette perspektiv finder vi faktisk også hos nogen de mennesker der argumentere for at det at bære tørklæde har noget fundament i koranen; nemlig sådan at man kan genkende de troende. Religiøse symboler er et “skilt”, selvom man bære det fordi man er bange for sin “gud”. Men derudover er der også mange troende der bruger symbolet som et skilt og det endda aktivt.
Vh.
Søren Svendsen