klumme


Regeringens dobbeltmoral(hed) er kommet i lyset, da de viste en stærk modstand mod Domstolsstyrelsens vejledning, hvilke er for tørklæde ved domstolene. Regeringen insisterer på et tørklæde-forbud ved retssalene. Men for at dækker deres hykleriske kampagne og hetz mod en mindretal gruppe i befolkningen, altså muslimerne, kaldte de kampagnen for ”forbud mod religiøse symboler”.

Af Batulo Abdirahman

 

Racisme er udefra menneskerettighedens fortolkning, hvis man bestemt kører hetz mod en bestemt gruppe. Det er racisme, når man kriminaliserer en bestemt gruppe, der er lovlydige, og dermed sender budskabet:

I ser forkerte ud. I skal se sådan og sådan ud for at blive ligesom os

Racisme er det specielt, når det er noget, som personen ikke kan lave om. Noget som er bestemt af naturen ”Gud” såsom hudfarve, kultur og religion.

Hvorfor skal tørklædebærende Maryam, der har læst jurastudiet, og samtidig er kvalificeret til en stilling som dommer særbehandles, bare fordi hun ser anderledes ud?
Skal hendes tro, hvilket er hvem hun er, står i vejen for hvad hun vil opnå ”hendes rettigheder”?

Hvad er der specielt ved en arbejdsgiver der diskriminere, når selv vores statsoverhoved diskriminerer?

Den negativretning som regeringen fører samfundet hen ad, kan tydeligt ses ved en rundspørgsel, hvilket Politiken har lavet blandt 315 unge muslimer, der er i gang med eller færdige med en videregående uddannelses, hvilke i større omfang ønsker at forlade deres kære Danmark.

65 procent af de adspurgte have svaret, at de i høj eller nogen grad overvejer at flytte til udlandet, når diplomet er i hus. Og 81 procent af de 315 adspurgte ønsker sig at flytte til et andet land på grund af den tone, som danske muslimer omtales med i værdidebatten

Min konklusion er så, hvis vi gerne vil have ordentligt integration i Danmark, hermed kommer i tale med hinanden, og vil virkelige godt med det dansk samfund, burde vi så ikke ændre netop den TONE, som forhindrer det. For hvad godt er det for Danmark, hvis disse velintegrerede unge, gerne vil forlade landet efter endt uddannelsen?

Vi er alle sammen danskborger, der føler Danmark som værende deres hjem. Derfor forstår jeg ikke, hvad det der ”værdikamp” som regeringen vifter med, nu skulle betyde. Den ”kamp” som regeringen har udråbte, synes jeg er overdrivelse. Sandheden er, at danske muslimer ikke vil pådutte dansker at blive muslimer. Danske muslimer vil bare anerkendes som mennesker og ligeværd som alle andre dansker. Dermed vil de være med til at opbygge og udvikle det danske samfund, som de ligeså vel føle er deres. Men dette har de desværre ikke mulighed for, så længe de fjendtliggøres i samfundet.

Kilde: Politiken
Unge muslimer overvejer at flytte
Flertal imod tørklæder i retssale
Dommertørklædet og de to regimenter

Jeg kan virkelig godt lide at lære om mødet mellem muslimer og Vesten. Det interesserer mig, fordi jeg er en del af mødet. Jeg føler, at jeg er eller burde være en tolk for de to verdner, der har så vidt forskellige indsigt på livet. Den ene verdslige og den anden religiøs. Hver af dem prøver at forstå den anden, men ender i konflikter, fordi de ikke ved, hvordan de skal forstå hinanden. Her og til vil jeg træde ind med mine erfaringer og indsigt som muslim i vesten. Jeg, som har forståelse for begge levemåder, både i den islamisk og den vestlige levemåde.

  

Af Batulo Abdirahman

 

Måske vil jeg kunne bygge broer imellem muslimer og Vesten, og vil håbe, at de kommer til at forstå hinanden, hvilket jo vil medfølge, at de respekterer hinanden og i sidst ende acceptere hinandens forskellighed.

 

For hvis de ikke kommer til at forstå hinanden, så tænk på al de kræfter, talenter og succeshistorier, der går tabt. Kræfter hvilket folk som jeg og mange andre muslimer i vesten eller vesterlændinge i muslimske lande udstråler. Hvis vi får chancen, så kan det godt være, at vi rejser en hel ny civilisation. En enorm civilisation som den i Andalusien og bedre, hvor man side om side på trods af forskellige trosretninger rejste minde ” at man godt kan være enig, og opbygger et fantastisk samfund.”

 

Som en muslim i Vesten ønsker jeg virkeligt, at muslimer og Vesten kan leve i fred med hinanden, side om side. Men hvordan det ønske kan komme i opfyldelse, og hvordan jeg som et individ kan være med til at realisere det, er et stort spørgsmål?!

 

Hvis jeg skulle udgive mine følelser igennem billeder, så vil jeg tegne to have. De to have blander sig ikke med hinanden, fordi de har to ensrettede poler. Polerne frastøder hinanden. Jeg står midt i mellem de to have, der rører sig ved hinanden, men alligevel ikke blander sig med hinanden. Man prøver, og prøver at føre dem sammen, men kan det lade sig gøre? Kan man måske ændre naturloven?

Der er gået et år for min bloggeri. Det startede i blogserveren, Blogspot, hvilket jeg for blot nogle måneder siden har flyttet fra. Grunden er, at WordPress har flottere og flere funktioner i forhold til Blogspot. Jeg holder stadigvæk af Blogspot og al respekt! Men et valg skal man da træffe, og det gjorde jeg så.
 
Af Batulo Abdirahman

Mine erfaringer indenfor blog har vokset fra dag til dag. Jeg har begået mange fejl, som takket være mine venner, ikke-venner og kommentatorer har gjort mig opmærksom på. Jeg har lært af mine fejl og har rettede dem op, men jeg er stadig under oplæring.           

Så synes jeg, at blog er krævende, fordi man først og fremmest er alene-om-alt. Man har ikke nogen, der kan undervise en i de forskellige funktioner, sjældent at får nogen til at checke ens indlæg for politiskukorrekthed, stavefejl o.l. Når man ikke er i besiddelse af disse ting, udgiver man sent indlægs, og ens interesse for blogging aftages. Specielt når man er lidt af a la perfektionist, som jeg er haha.  Og dermed har man også et job, en studie, familie og venner som også kræver tid.

 

Nogle folk betragter mine skriverier i min blog for min personlig mening, selv om det ikke altid er det. Derfor skal der mange overvejelser til, før jeg udgiver et indlæg (Man! Det er ikke så nemt, når man efter langtidsredigering af et indlæg indser, at indlægget er for privat). Man skal huske på, at ethvert menneske kan få adgang til ens hjemmeside og blot søgning på Google. Derfor er for meget skriveri om mine privatliv lidt farligt. Fordi min hensigt med bloggeren, var ikke at blive THE NEW BRITNEY SPEARS, men at informerer folk og være informeret uden at være alt for offentligt. Derfor er spørgsmålet, som jeg for tit stiller mig selv om, hvor meget er for privat? (Jeg kan huske en bestemt situation, da jeg startede min blog, hvor jeg skrev to til tre indlæg, som var for personlige og uden jeg var bevidst om det. Takket være min veninde blev jeg så opmærksom på det).

Og så er der kommentatorerne. Disse folk er nogle gang virkelige irriterende og krænkende. Ens dag kan blive ødelagt på grund af en kommentar, og man får lyst til at stoppe med at blogge på grund af det. Bevidstheden om, at hvad som helst type-menneske kan give feedback, er låst et andet sted. Men med tiden lærer man, hvordan man kan forsvare sig ordmæssige, bruger de rette argumenter og dermed ikke indblander ens følelse i det. Omvendte kan nogle kommentarer være rigtige dejlige, og være navnlig en af grundene til, at man fortsætter med at skrive blog.
 
Et andet vigtigt punkt er at definere ‘hvem ens målgruppe er?. Da jeg startede min blog, vidste jeg ikke helt, hvem min målgruppe var.  Jeg vidste heller ikke hvad for et sprog jeg skulle, hvilke alder, køn, religion, kultur og nationalitet. Jeg skrev i tre sprog ( somalisk, dansk og engelsk), for at opnår til en bredere læserskare, men så blev jeg hurtig træt. Men efter jeg blev overbevidst om disse problemer, besluttede jeg mig for at skrive kun i somalisk og dansk.        
Jeg kom til disse punkter ’regler for blogverdenen’, hvilket jeg har erfaret undertiden som blogger. (Hjælp til nybegynder blogger):
 v      Læs og søg om de forskellige websteder som tilbyder gratis blog, inden du opretter en blog. Evt. spørg til råds til din omgangskreds. ( Der er utallige gratis blogsserver, og det kan til tider være forvirrende) 
 v      Følg med hvad der sker rundt om en, altså være opdateret i f.eks. mediet, ens omgivelse osv. Det er her, man får inspirationer til nye emner.
 v       Find på nye emner. En af det sjoveste ting er, at man er chefredaktøren for sin blog. Man skriver det, der interesserer en. Nok en af grundene til, at jeg har oprettet bloggen, for man er THE SEIDENFADEN (underskyld Tøger Seidenfaden, syntes godt om din position; -)
    
 v      Kommentator. Knappen DELETE og REDIGERE er nogle af de vigtigste knapper. Hvis du ikke synes om en kommentar, så slet det eller rediger i det mindst.  Husk at du styrer din blog. Hvis jeg får kommentarer som disse ’ neger, muhamedaner, kartofler, perker o.l’   ( underskyld jeg bruger disse eksempler, for det har jeg oplevet masse af gang), så vil jeg ikke kunne tolerere. Jeg er ligeglad om vedkommende syntes det er politiskkorrekt eller ej, men det syntes jeg altså ikke. Det samme må du have række andre ting, som du ikke vil tolerere.
 

NB! For jer, der for sjovt vil teste hvor ’blogaholic’ I er, prøv jer på den side Are You A Blogaholic?  Jeg scorede 44 ud af 100 procent med bemærkninger såsom You are a casual weblogger. You only blog when you have nothing better to do, which is not very often. There’s nothing wrong with that. But if you’d post a little more often, you’d make your readers very happy.” (er til deles enig  ;-) )

 

 

Next Page »