Dansksomalier i Odense holdte studentfest

I går overværet jeg SSNs årlige ’studentfest’, hvilket de holder for somalier, der afslutter de gymnasiale- og videregående uddannelser i Odense og omegen.

Af  Batulo Abdirahman

Studenterne med deres familiemedlemmer. Foto: Batulo Abdirahman

Det er for anden gang, at SSN[1] holder studentfest. Men jeg kunne mærke i års studentfest som værende helt special i forhold til forrige år. Dels fordi at mere end halvdelen af studenterne var SSN-medlemmer, og dels fordi der var forældre og respekteret odenseansksomalier til stede.

Af de mange spændende taler og aktiviteter der foregik på dagen, var b.la. Farahs tale. Farah Raage er en kendt somalier i Odense. Han har givet modersmålsundervisning[2] til mange somaliske børn i Odenses samtlige folkskoler. Det var dengang, staten gav støtte til modersmålsundervisning til tosprogede. Nu har staten desværre afskaffet den mulighed, selvom modersmålsundervisningen til tosprogede børn havde været en succes. Det er virkeligt ævligt, at staten ikke lytter til eksperters udsagn, om at modersmålsundervisningen styrker tosprogede børns indlæring.

Modersmålsundervisningen styrker de etniske mindretals selvværd på bekostning af mindreværd og bedreværd. Den forøger landets ”sprogkapital”. Der er enighed blandt fagfolk – nationalt og internationalt – om, at et veludviklet modersmål er en vigtig ressource for børns tilegnelse af andetsproget (dansk) og anden faglig viden. Siger Per Bregengaard (EL), Uddannelses- og ungdomsborgmester i København, i skole-samfund.dk. Per Bregengaard har cand.mag. i samfundsfag, historie og ulandspædagogik.

På billedet ses studenterne, piger mod drenge, der konkurrerer om, hvem der kan svare flest mulige spørgsmål. Spørgsmålene er almen viden bl.a. somalisk ordsprog, naturvidenskab etc. Foto: Batulo Abdirahman

De forskellige emner

Emner der blev talt om og diskuteret, var bl.a.: Den somalisk borgerkrigs påvirkning på de unge somaliere, og hvordan man eventuel kunne løse det. Hermed gav Farah sin bud til løsningen, som er, at ungene lærer deres identitet, altså den somaliske kultur og historie. ”Det vil give dem en viljestyrke”, var hans konklusion.

Derudover blev der holdt et foredrag af Mohamed Ali, en bioanalytiker, der fortalte om hans erfaringer med det danske uddannelsessystem og specielt universitetsmiljøet. -”Da jeg blev færdig med gymnasiet, var jeg ligeså forvirret, som nogle af jer på nuværende tidspunkt. Min plan efter gymnasiet var nemlig at læse til læge, men på grund af min gennemsnit var det ikke muligt” sagde Muhamed Ali, der fik en interesseret publikums opmærksomhed. I dag arbejder Mohamed Ali på Odense Universitetshospitalet.

Sidst og ikke mindst blev der også diskuteret om prestigefulde uddannelser. Hermed kom Abdullahi Mujahid (mejerist) med sine erfaringer. - ” Da jeg startede uddannelsen, tænkte jeg meget på, hvad jeg kunne bruge en uddannelse som dette, der gik ud på at malke køer. Derfor gik jeg hen til min uddannelsesvejleder, og fortalte ham mine bekymringer. ”Kom til mig om tre måneder” sagde han til mig. Og efter de tre måneder var gået, gik det op for mig, at uddannelsen slet ikke var, som jeg troede. Man lærer ikke kun om hvordan man malke køer. Man lærer også kemi, biologi og række andre fag.” sagde Abdullahi Mujahid, hvis tilfredsheden til sin uddannelse kunne læses på sit ansigt.

SSNs prisuddeling

SSN har også uddelt priser. Den ene pris giver foreningen til personer, der har lavet noget godt for det somaliske eller muslimske samfund i Danmark. Det blev så Fadumo sh. Ibrahim, som blev kåret ” for at undervise og udvikle børn og unge somaliskpiger i Odense”. ( Jeg er meget enig med SSNs afgørelse om at kåre Fadumo. Og stort tillykke til Fadumo). Den anden pris, gives til et SSN-medlem, der har vist aktiv og stræben igennem året. Det kom virkelig bag på mig, at jeg blev kåret til denne pris. Jeg tror altså ikke, jeg fortjener den, men sådan er det jo bare nogle gang.

Jeg vil sige tillykke til SSN, som har holdt en rigtig flot fest. Og tillykke til studenterne: Ikram Suleb, Istahil Ahmed, Mohamed-Wali Hassan, Manna Tarrah, Abdirahman Mahamud, Fadumo Bashir, Amal A. Haji, Deeqa H. Ahmed, Samsam Jamac, Awil B. Ahmed, Liban Farah, Ahmed Abirashid (nyborg), Mohamed Ahmed (nyborg), Abdirashid Ibrahem og Leyla Gressen.

Inshallah næst år og endnu bedre studentfest, ameen.

relarede artikel: Studentfest 2007

Fakta

[1] SSN- Somaliske Studerendes Netværk blev oprettet i marts 2007 af somaliske unge i Odense. Deres årlige begivenheder er blandte andet af studentfesten, som de hvert år holder for somaliske studerende fra de ungdoms-, og videregåendeuddannelser. Studentfesten holdes for anden gang. Første gang var det i juli 2007.

[2] Modersmålsunderundervisning: Under den tidligere SR-regering var undervisning af indvandrerbørn på deres eget modersmål et tilbud, kommunerne ifølge loven var forpligtet til at tilbyde. Til gengæld fik kommunerne penge fra staten til undervisningen. Dette blev ændret i 2001, da VK-regeringen kom til magten i 2001 og under daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). I dag er tilbudet ikke længere en pligt, men en mulighed, kommunerne selv kan vælge. Men der følger ikke længere penge fra staten med. Resultatet er blevet, at 11 af de 20 kommuner, som har flest tosprogede elever, helt har afskaffet modersmålsundervisningen. Kun Københavns Kommune tilbyder gratis modersmålsundervisning fra 1. til 9. Klasse. (Kilde: Kristeligt Dagblad 15.marts.2006)

 

Regeringens dobbeltmoral

Regeringens dobbeltmoral(hed) er kommet i lyset, da de viste en stærk modstand mod Domstolsstyrelsens vejledning, hvilke er for tørklæde ved domstolene. Regeringen insisterer på et tørklæde-forbud ved retssalene. Men for at dækker deres hykleriske kampagne og hetz mod en mindretal gruppe i befolkningen, altså muslimerne, kaldte de kampagnen for ”forbud mod religiøse symboler”.

Af Batulo Abdirahman

 

Racisme er udefra menneskerettighedens fortolkning, hvis man bestemt kører hetz mod en bestemt gruppe. Det er racisme, når man kriminaliserer en bestemt gruppe, der er lovlydige, og dermed sender budskabet:

I ser forkerte ud. I skal se sådan og sådan ud for at blive ligesom os

Racisme er det specielt, når det er noget, som personen ikke kan lave om. Noget som er bestemt af naturen ”Gud” såsom hudfarve, kultur og religion.

Hvorfor skal tørklædebærende Maryam, der har læst jurastudiet, og samtidig er kvalificeret til en stilling som dommer særbehandles, bare fordi hun ser anderledes ud?
Skal hendes tro, hvilket er hvem hun er, står i vejen for hvad hun vil opnå ”hendes rettigheder”?

Hvad er der specielt ved en arbejdsgiver der diskriminere, når selv vores statsoverhoved diskriminerer?

Den negativretning som regeringen fører samfundet hen ad, kan tydeligt ses ved en rundspørgsel, hvilket Politiken har lavet blandt 315 unge muslimer, der er i gang med eller færdige med en videregående uddannelses, hvilke i større omfang ønsker at forlade deres kære Danmark.

65 procent af de adspurgte have svaret, at de i høj eller nogen grad overvejer at flytte til udlandet, når diplomet er i hus. Og 81 procent af de 315 adspurgte ønsker sig at flytte til et andet land på grund af den tone, som danske muslimer omtales med i værdidebatten

Min konklusion er så, hvis vi gerne vil have ordentligt integration i Danmark, hermed kommer i tale med hinanden, og vil virkelige godt med det dansk samfund, burde vi så ikke ændre netop den TONE, som forhindrer det. For hvad godt er det for Danmark, hvis disse velintegrerede unge, gerne vil forlade landet efter endt uddannelsen?

Vi er alle sammen danskborger, der føler Danmark som værende deres hjem. Derfor forstår jeg ikke, hvad det der ”værdikamp” som regeringen vifter med, nu skulle betyde. Den ”kamp” som regeringen har udråbte, synes jeg er overdrivelse. Sandheden er, at danske muslimer ikke vil pådutte dansker at blive muslimer. Danske muslimer vil bare anerkendes som mennesker og ligeværd som alle andre dansker. Dermed vil de være med til at opbygge og udvikle det danske samfund, som de ligeså vel føle er deres. Men dette har de desværre ikke mulighed for, så længe de fjendtliggøres i samfundet.

Kilde: Politiken
Unge muslimer overvejer at flytte
Flertal imod tørklæder i retssale
Dommertørklædet og de to regimenter

 

Hornbech:”En usmagelige hetz mod tørklæder”

Birthe Hornbech, Kirke- og Integrationsminister (V), har skrevet en sanddru kronik i Politiken. Hun kritiserer regeringens indblanding i Domstolsstyrelsens afgørelse. Domstolsstyrelsens afgørelse lyder, at det i henhold til gældende ret ikke er muligt at afvise kvindelige muslimske dommere, der bærer tørklæder. Dette ville nuværende regering ikke høre på, og derfor iværksat den en undersøgelse.

  Af Batulo Abdirahman

»Hvis det danske Folketing ligesom i diktaturer begynder at lovgive for den enkeltes sindelag, så brister både Luthers og Grundtvigs forudsætninger «, skriver Birthe Hornbech i en kronik i Politiken. I kronikken tager Hornbech afstand fra Dansk Folkepartis skræk-kampagne ”En kvindelig domme med burka”, og kalder dem for ”fanatiske antimuslimer” der ”forsøger at bilde befolkningen ind, at dommersædet nu vil blive invaderet af kvinder i burka med en hammer i hånden.”

Kan man både være muslim og demokrat?

 Dette svarer Hornbech ja til, og desuden tilføjer hun “andre, der slet ikke er muslimer, kan være fanatisk mod det danske samfund og alligevel forsøge på skrømt at kvalificere sig til en dommerstilling” Siger Hornbech

Dermed mener Hornbech, at de afgørende ting for, om en tørklædepige kan være dommer eller ej, sker igennem udvælgelsesprocessen som på baggrund af ens kvalifikationer og egenskaber afgøre, om man er tilegnet eller ej. ” ..det vil næsten være umuligt at tænke sig kandidater, der vil være i stand til at møde op med en høj eksamen, der kan kvalificere til et dommerembede, uden at de samtidig har tilegnet sig forståelsen for danske retstraditioner og dansk juridisk tænkemåde.”  siger Hornbech

”Kristne tjener en anden Herre end lovgivningen”  

Det er heller ikke kun muslimer, der tjener en anden Herre end den dansk lovgivning ifølge Hornbech. ”En ansøger med tørklæde på, der søger ind til danske domstole, signalerer naturligvis tydeligt, at den pågældende ansøger også tjener en anden Herre end dansk grundlov og anden dansk lovgivning. Men sådan er det jo også med de muslimer, der går uden tørklæde, eller muslimske mænd. Og også kristne tjener en anden Herre end lovgivningen.” siger Hornbech 

Endelige en støttende skulder til tørklædepigerne, som føler den vedvarende hetz og diskrimination fra ”fanatisk og antimuslimske” kredse! Og hvis du er enig med mig, giv din underskrift og stop hetzen imod et mindretal og gode borger i samfundet. PLADS TIL FORSKELLIGHED! 

Læs hele kroniken på Politikens hjemmeside