Muslimer vs. Vesten

Jeg kan virkelig godt lide at lære om mødet mellem muslimer og Vesten. Det interesserer mig, fordi jeg er en del af mødet. Jeg føler, at jeg er eller burde være en tolk for de to verdner, der har så vidt forskellige indsigt på livet. Den ene verdslige og den anden religiøs. Hver af dem prøver at forstå den anden, men ender i konflikter, fordi de ikke ved, hvordan de skal forstå hinanden. Her og til vil jeg træde ind med mine erfaringer og indsigt som muslim i vesten. Jeg, som har forståelse for begge levemåder, både i den islamisk og den vestlige levemåde.

  

Af Batulo Abdirahman

 

Måske vil jeg kunne bygge broer imellem muslimer og Vesten, og vil håbe, at de kommer til at forstå hinanden, hvilket jo vil medfølge, at de respekterer hinanden og i sidst ende acceptere hinandens forskellighed.

 

For hvis de ikke kommer til at forstå hinanden, så tænk på al de kræfter, talenter og succeshistorier, der går tabt. Kræfter hvilket folk som jeg og mange andre muslimer i vesten eller vesterlændinge i muslimske lande udstråler. Hvis vi får chancen, så kan det godt være, at vi rejser en hel ny civilisation. En enorm civilisation som den i Andalusien og bedre, hvor man side om side på trods af forskellige trosretninger rejste minde ” at man godt kan være enig, og opbygger et fantastisk samfund.”

 

Som en muslim i Vesten ønsker jeg virkeligt, at muslimer og Vesten kan leve i fred med hinanden, side om side. Men hvordan det ønske kan komme i opfyldelse, og hvordan jeg som et individ kan være med til at realisere det, er et stort spørgsmål?!

 

Hvis jeg skulle udgive mine følelser igennem billeder, så vil jeg tegne to have. De to have blander sig ikke med hinanden, fordi de har to ensrettede poler. Polerne frastøder hinanden. Jeg står midt i mellem de to have, der rører sig ved hinanden, men alligevel ikke blander sig med hinanden. Man prøver, og prøver at føre dem sammen, men kan det lade sig gøre? Kan man måske ændre naturloven?

 

’A Land Called Paradise’

Anmeldelse: Af Batulo Abdirahman

Musikvideo

 

En meningsbærende video udarbejdet af en amerikanskmuslimsk organisation, MASS MEDIA FOUNDATION. Den smukke sang, som spilles i baggrunden ’ A Land Called Paradise’ synges af den ny countrysanger og amerikanskmuslim Kareem Salama.

 

Folketingsvalg den 13.november. UDTRYK DIN MENING!

Jeg kan ikke tro, at det bliver valg i Danmark allerede nu om 16dage. Jeg skød det senere hen til omkring januar og derefter, ligesom sidste år. Folketingsvalget er en bestemt begivenhed for mig, fordi det er måden på, jeg kan udtrykke min frihed. Det har også noget med, at man er voksen, altså ikke under 18 år, og fordi man ikke spiser neglene, fordi man ikke kan stemme. Jeg kan som regel lide at besøge stemmeboksen om aftenen, fordi det er meget hyggeligt, når det er lidt mørkt, og der er mange mennesker rundt omkring. Efter valget sidder jeg foran fjernsynet med kiks, kager, te og følger resultatet sammen med min familie. Det er ikke altid sjovt, men der har været et par gange, hvor jeg jublede af glad (var ikke fuldt 18 dengang) og et par gang jeg sov med sorg.

Dette folketingsvalg er anderledes end forrige folketingsvalg, synes jeg. Jeg synes, at partierne ligger meget tæt ved hinanden den gang, og derfor vil jeg få svært at bestemme mig, hvad for et parti jeg skal sætte kryds ved. Er det bare mig eller har andre også på samme måde? Jeg har også testet mig ind på Politikens hjemmeside, men det hjalp ikke hmm…. Men nu har jeg så 16dage til at finde mit parti… Synes ikke sku’ det er nok!

Jeg fandt et interessant indlæg på søster Helen Latifis blog. Det handler om hvilke parti, muslimerne skal stemme på? Det er ret interessant, for når man tænker ’muslimerne’ sådan generelt, så består de jo af forskellige slags, de højt lønnede, de studerende, pensionisterne, kontanthjælpsmodtagerne, asylsøgerne osv.

Men alligevel kan det tillader sig at kalde ’generalisere muslimer’, idet muslimerne i Denmark er på en måde ensartet, da de næsten eller alle sammen er indvandrer eller flygtning, og har næsten samme problemer. Og selv om man har det godt, får højt løn osv., kan man jo ikke glemme fx asylsøgerne, som lever under elendige forholde eller retten til at sammenføre sin eneste ene fra hjemmelandet osv. Man tænker mere for de andre i stedet for at tænke for ens selv, for den tankgang har vi arvet fra hjemlandet, og på en måde har også omstændighederne i Danmark tvunget os på et eller andet måde. Det gør så, at vi vil stemme på den parti, der taler for vores vegne. For at tale for mig selv, tænker jeg ikke så meget på skatten, selvom jeg arbejder og betaler skat, men vil hellere tænke på de svage i samfundet, de stakkels asylsøger, de ældre, uddannelse, mere jobs, ytringsfriheden, positiv indstilling over for indvandrer og muslimer, frihed til at bære tørklædet selv om man er lærer, elever, Denmarks deltagelse i Irak og Afghanistan og så videre.