Myginds Mission

Af Batulo Abdirahman 

( praktikant på Fyens Stiftstidende)                                                                     Foto: John Freddy

 

Skuespiller Peter Mygind har indledt sit eget korstog for integration, efter at hans teenagesøn flere gange er blevet overfaldet af en drengebande

Det var en sen eftermiddag i januar 2007. Sønnen Julius på 14 år var smurt ind i blod, da han trådte ind ad døren hjemme i villaen i Charlottenlund.

Den Peter Mygind, vi alle kender som en skuespiller, der får os til at smile, når han træder ind på scenen eller toner frem på skærmen i hyggelige tv-serier, var som forvandlet. I chok.

- Man bliver ligesom en hanløve, der vil forsvare sin unge, fortæller Peter Mygind, der råbende og skrigende løb ud af døren kun iført sokker: “Hvor er de henne,” råbte han.

- Jeg kunne have væltet hele jorden, fortsætter han og farer dramatisk frem i stolen, mens han fortæller.

Vi møder ham i Odense Congress Center, hvor han endnu en gang har fortalt historien om dengang, hans søn blev overfaldet to gange på halvanden måned - og om det sociale engagement, der har brændt i Peter Myginds hjerte lige siden.

Overfaldet i januar var det andet overfald. Sønnen Julius var på vej fra skole og sad på en bænk på Hellerup Station og ventede på et tog hjem til Charlottenlund. Han var alene, da en gruppe på cirka 10 drenge henvendte sig venligt til ham og blandt andet roste hans tørklæde. Drengene var mellem 12 og 15 år og fulgte med Julius til Charlottenlund.

- Han havde ikke gjort noget. Det var tilfældigt og helt meningsløst - ud af den blå luft, at de valgte ham. De vidste ikke, at det var min søn. Han råbte ikke noget og gav heller ikke fuck-fingeren, siger Peter Mygind.

Drengene spurgte, om de måtte låne Julius’ mobiltelefon. Men han havde ikke meget taletid tilbage og afviste. De dannede ring om ham og begyndte at sparke ham bagfra. Først ved knæhaserne, så i hovedet og på kroppen. De blev ved så længe, at han bagefter måtte på hospitalet med en alvorlig flænge i hovedet.

Anden etnisk baggrund

Men selv om familien lige siden har været dybt berørt af episoden og har gået i familieterapi, er drengene ikke blevet retsforfulgt. Peter Mygind hørte om deres fortid og opgav at kræve erstatning.

- Jeg har tilgivet dem. Det gjorde jeg ret hurtigt. Det er ret nemt at tilgive nogen, når man finder ud af, hvilket dårligt liv de har. De var nogle ulykkelige unge drenge, der havde nogle desperate forældre, som ikke havde overskud til at give dem den omsorg og kærlighed, de har brug for. Jeg vil ikke gå ud og hive penge ud af den familie, siger Peter Mygind, der i stedet har vendt vreden til et brændende socialt engagement.

Læs den fulde artikel på Fyens.dk

Artiklen har jeg skrevet i samarbejde med dygtig journalister. Jeg er 14-dags praktik på Fyens Stiftstidende. Myginds interview er blandt opgaverne, jeg udfører i løbet af de to uger.

 

43-årige vil adopteres

Jenna, en 43-årige amerikansk kvinde som medvirkede i Tyra Show, fortalte om hendes ønske om at finde en familie, der gerne vil adoptere hende. Begrundelsen var sagde Jenna, at hun har fået problemer med hendes biologiske familie, hvilke fik hende til at søge en anden familie. Hun har dog fået mange henvendelse fra adoptivfamilier, og hun mødte endel, men har ikke fundet den rette familie endnu. Hun leder efter en familie, hvis mor har samme fritidsinteresse som hende.

Man hører om al sære ting i den her verden. Jeg har aldrig forstillet mig at en vosken menneske kan adopteres. 

 

Regeringens dobbeltmoral

Regeringens dobbeltmoral(hed) er kommet i lyset, da de viste en stærk modstand mod Domstolsstyrelsens vejledning, hvilke er for tørklæde ved domstolene. Regeringen insisterer på et tørklæde-forbud ved retssalene. Men for at dækker deres hykleriske kampagne og hetz mod en mindretal gruppe i befolkningen, altså muslimerne, kaldte de kampagnen for ”forbud mod religiøse symboler”.

Af Batulo Abdirahman

 

Racisme er udefra menneskerettighedens fortolkning, hvis man bestemt kører hetz mod en bestemt gruppe. Det er racisme, når man kriminaliserer en bestemt gruppe, der er lovlydige, og dermed sender budskabet:

I ser forkerte ud. I skal se sådan og sådan ud for at blive ligesom os

Racisme er det specielt, når det er noget, som personen ikke kan lave om. Noget som er bestemt af naturen ”Gud” såsom hudfarve, kultur og religion.

Hvorfor skal tørklædebærende Maryam, der har læst jurastudiet, og samtidig er kvalificeret til en stilling som dommer særbehandles, bare fordi hun ser anderledes ud?
Skal hendes tro, hvilket er hvem hun er, står i vejen for hvad hun vil opnå ”hendes rettigheder”?

Hvad er der specielt ved en arbejdsgiver der diskriminere, når selv vores statsoverhoved diskriminerer?

Den negativretning som regeringen fører samfundet hen ad, kan tydeligt ses ved en rundspørgsel, hvilket Politiken har lavet blandt 315 unge muslimer, der er i gang med eller færdige med en videregående uddannelses, hvilke i større omfang ønsker at forlade deres kære Danmark.

65 procent af de adspurgte have svaret, at de i høj eller nogen grad overvejer at flytte til udlandet, når diplomet er i hus. Og 81 procent af de 315 adspurgte ønsker sig at flytte til et andet land på grund af den tone, som danske muslimer omtales med i værdidebatten

Min konklusion er så, hvis vi gerne vil have ordentligt integration i Danmark, hermed kommer i tale med hinanden, og vil virkelige godt med det dansk samfund, burde vi så ikke ændre netop den TONE, som forhindrer det. For hvad godt er det for Danmark, hvis disse velintegrerede unge, gerne vil forlade landet efter endt uddannelsen?

Vi er alle sammen danskborger, der føler Danmark som værende deres hjem. Derfor forstår jeg ikke, hvad det der ”værdikamp” som regeringen vifter med, nu skulle betyde. Den ”kamp” som regeringen har udråbte, synes jeg er overdrivelse. Sandheden er, at danske muslimer ikke vil pådutte dansker at blive muslimer. Danske muslimer vil bare anerkendes som mennesker og ligeværd som alle andre dansker. Dermed vil de være med til at opbygge og udvikle det danske samfund, som de ligeså vel føle er deres. Men dette har de desværre ikke mulighed for, så længe de fjendtliggøres i samfundet.

Kilde: Politiken
Unge muslimer overvejer at flytte
Flertal imod tørklæder i retssale
Dommertørklædet og de to regimenter